Søg

Anti-korruption

Når I har en bevilling, finansieret af Handicappuljen, har I forpligtet jer til at håndhæve en nultolerance over for korruption.

I mange lande er korruption så udbredt, at det påvirker livsvilkårene for de mest marginaliserede og fattige i landet, heriblandt personer med handicap. Skulle det ske, at I får mistanke om eller opdager opdager tyveri, bedrageri, korruption, misbrug eller andre tilsvarende uregelmæssigheder, skal det straks indberettes til DH, som så vil informere Udenrigsministeriet.

DH har vedtaget en politik om nul-tolerance i forhold til korruption og har udviklet en Anti-Corruption Code of Conduct i overensstemmelse med Udenrigsministeriets generelle antikorruptionspolitik. DH's Code of Conduct er et værktøj til at både den danske organisation, partnerorganisationer i Syd og øvrige samarbejdspartnere har en fælles forståelse af, hvad korruption og korrupt adfærd indebærer. Samtidig giver den anvisninger på, hvordan man håndterer mistanker om korruption.

I kan læse mere om forebyggelse og indberetning af uregelmæssigheder i projektet I Håndbog for projekt- og økonomistyring kapitel 3.5. Læs også gerne mere nedenfor.

 

 

 

 

Håndtering af korruption og svig

Den danske organisation kan få mistanke om bedrageri, korruption osv., som f.eks. kan bero på følgende:

  • Forsinkelser eller fejl i indleverede regnskaber og rapporter
  • Indkøb af leverancer til væsentligt højere priser end normalt
  • Manglende eller mangelfuld afstemning mellem kassebeholdning, kontoudtog og regnskaber
  • Manglende bilag for afholdte udgifter
  • Rygter om misbrug

DH står til rådighed med råd og vejledning i sådanne sager. 

Forventning til den danske organisations redegørelse

Redegørelsen forventes at indeholde følgende:

  • Hvornår og hvordan er mistanken opstået – max. 10 linjer
  • Kort resume af sagen – evt. resume af udviklingen
  • Hvilke konkrete interne eller eksterne tiltag er iværksat i sagen – max. 10 linjer
  • Hvornår forventes iværksatte tiltag at være afsluttet
  • Forventes samarbejdet med organisationen fortsat efter at sagen er afsluttet og under hvilke betingelser
  • Eventuelle yderliere bemærkninger
Efter modtagelse af redegørelse
  • DH foretager vurdering af sagen, der indberettes som C-sag til Danida, hvilket den danske organisation informeres om
  • DH støtter den danske organisation i at udarbejde konklusion og handlingsplan til konkret afslutning af problemstillingen, såfremt dette ikke fremgår fyldestgørende og tilfredsstillende i den fremsende redegørelse
Afslutning af sagen sker når
  • Tilfredsstillende redegørelse er modtaget
  • Den danske organisation har gjort, hvad den kunne for at genvinde tab
  • Der er taget passende og øjeblikkelige forholdsregler såsom opstramning af interne procedurer for at forhindre lignende hændelser fremover
  • Udenrigsministeriet er underrettet og har truffet afgørelse vedr. den endelige afslutning af sagen
  • DH lægger indberetningen til UM ud på hjemmesiden under handicappulje – Anti-korruption. Det informeres den danske organisation også om.

 

 

 

 

Rapporteringer om uregelmæssigheder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her opgives en liste over de sager under Handicappuljen, der er rapporteret til Udenrigsministeriet og efterfølgende afsluttet:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  • Uregelmæssigheder for ca. 4.000 kroner i forbindelse med DDL's bevilling "Frontrunners" i Ghana i 2015. Find Udenrigsministeriets rapportering til Rigsrevisionen her.
  • Mistanke om uregelmæssigheder hos Dansk Blindesamfunds lokale samarbejdspartner, Association of the Blind, i Laos. Cybercrime. Find Udenrigsministeriets rapportering til Rigsrevisionen her.