Søg
Ukraine - gul tekst med hjælpende-hånd-ikon

Handicaporganisationerne hjælper ukrainere med handicap

Der er 2,7 millioner mennesker med handicap i Ukraine, ifølge European Disability Forum. Flere af DH's medlemsorganisationer søsætter forskellige initiativer for at hjælpe nogle af disse ukrainere med handicap.

 Her kommer en foreløbig liste over, hvad nogle af DH's medlemsorganisationer gør i forhold til at hjælpe ukrainere med handicap, der enten flygter eller fortsat er i Ukraine. 

Listen opdateres løbende.

Landsforeningen Autisme

The referenced media source is missing and needs to be re-embedded.

Landsforeningen autisme har to overordnet initiativer i gang. 

Oversættelse af vigtig og relevant materiale
Autism Europe har udsendt informationsmateriale med opfordring til at sikre beskyttelsen af ukrainske autister. Landforeningen Autisme oversætter det, så man kan bruge det til kommunikation og information til familier med f.eks. autisme inde på livet, der kommer til DK. Indtil videre har de oversat:

Dokument til nem kommunikation med billeder – på flere sprog. Nu også med dansk tekst (PDF) (åbner i nyt vindue)

Dokument med information om hjælp til autistiske mennesker i krisesituationer (PDF) (åbner i nyt vindue)

Informationsmaterialet om de tiltag Autism Europe har viden om (PDF) (åbner i nyt vindue)

Kontaktperson: Fie H. Olesen, e-mail: fie@autismeforening.dk

Rådgivning og guides fra Inclusive Emergency
Landsforeningen Autisme har samtidig sendt relevant viden og informationsmateriale fra vores projekt Inclusive Emergency til danske hjælpeorganisationer, så de bedre kan hjælpe mennesker med autisme og deres pårørende i Ukraine – samt de flygtninge, der kommer til Danmark. I den forbindelse har vi sendt:

  • En infografik over "gode råd til interaktion med autister"
  • Protokoller til redning af autister i forskellige nødsituationer. Der er ikke nogen for krig, bombninger eller flugtsituationer, men de beskriver handlingsmønstre i forskellige nødsituationer for beredskabspersonale.
  • En PowerPoint (ca. 90 slides), hvor tanken er, at man kører hele PowerPointen igennem som en miniuddannelse. Med det kan man selv bruge det, der er behov for. Der er information om debriefing, som kan være særligt relevant i de situationer, hvor folk er flygtet og nu befinder sig på et center.

Kontaktperson: Kirstine Petersen, e-mail: kirpe@autismeforening.dk

Du kan læse Landsforeningen Autismes statement på deres egen hjemmeside herunder: 

Landsforeningen Autisme - 'Vi står sammen med Autism Europe om at støtte autister i Ukraine' (åbner i nyt vindue)

 

Stomiforeningen Copa

Stomiforeningen COPA's logo

Stomiforeningen COPA har over 10 år indsamlet stomihjælpemidler til ligestillede personer i Odesa i Ukraine. Og det bliver de ved med. Deres seneste transportpalle med hjælpemidler rækker til ca. 500 personer. 

Samtidig vil COPA på deres næste møde i forretningsudvalget tale om at donere 10.000 kr. som tilskud til en bus, der kører til grænsen Polen/Ukraine for at hente flygtninge her til Danmark. Tanken er samtidig, at de måske kan få en frivillig sygeplejerske med i bussen.

Kontaktperson: sekretaraitet@copa.dk 

Du kan læse om COPA's initiativer i deres seneste medlemsblad her:

COPA-blad 2 - marts-april/2022 (pdf) (åbner i nyt vindue) 

 

CP Danmark

CP's logo

CP Danmark stiller sin social- og psykologfaglige rådgivning til rådighed med flygtninge fra Ukraine, som har cerebral parese eller tilsvarende handicap. Børn, unge og voksne med cerebral parese, deres pårørende eller personer, der hjælper mennesker med cerebral parese, kan frit og uden omkostninger henvende sig til CP Danmark og CP Danmarks rådgivning.

Samtidig har Elsass Fonden, der støtter mennesker med cerebral parese, stillet nogle af deres handicaptilgængelige prøvelejligheder til rådighed for flygtninge fra Ukraine. CP Danmark tilbyder at formidle kontakten til Elsass Fonden og de praktiske og økonomiske støttemuligheder, fonden tilbyder.

Man kan enten henvende sig direkte til deres rådgivning på telefon eller på e-mail, som du finder på deres hjemmeside herunder: 

CP Danmark: 'CP Danmark tilbyder hjælp til ukrainske flygtninge' (åbner i nyt vindue)

 

Cystisk Fibrose Foreningen

Cystisk Fibrose Foreningens logo

Cystisk Fibrose Foreningen bakker op om deres Europæiske paraplyorganisation CF Europe ved at dele deres indsamling. CF Europe gør i samarbejde med andre aktører en aktiv indsats for personer med cystisk fibrose, som stadig er i Ukraine eller er flygtet. 

Der er omkring 1000 ukrainere med CF i Ukraine.

Det kan du læse meget mere om på deres egen hjemmeside herunder (engelsk):

CF Europe - 'Statement in support of Ukrainian Cystic Fibrosis Community' (åbner i nyt vindue) 

 

Dansk Handicap Forbund

Dansk Handicap Forbunds logo

Dansk Handicap Forbund har lavet flere pamfletter med gode råd til at være flygtning i Danmark. Her fortæller de om organisationen, og hvad man som ukrainsk flygtning kan bruge Dansk Handicap Forbund til. De har oversat deres danske pamfletter til ukrainsk for at tilgodese ukrainere, der er interesseret i at læse om forbundet.

Vi yder omkostningsfrit generel sparring
I den nuværende svære situation for Ukraine kan flygtning med bevægelseshandicap og støttepersoner omkring dem få indledende generel telefonisk sparring på, hvor man søger hjælp i det danske system og de grundlæggende rettigheder i den forbindelse.

Alle henvendelser udgør et vigtigt fundament for at få et billede af, hvordan beredskabet for at hjælpe ser ud lokalt. Vi bestræber os særligt på at videreformidle denne viden til myndighederne, så der sikres en samlet indsats og hjælp alle de steder, hvor de ukrainske flygtninge befinder sig.

Personlig sparring og medlemskab
Ved behov for personlig sparring i konkrete sager tilbyder vi gennem medlemskab støtte fra vores erfarne socialrådgivere, frivillige bisiddere og match med andre i netværket.

I de to nedenstående dokumenter kan du læse om, hvem Dansk Handicap Forbund er som organisation - både på dansk og ukrainsk:


I de næste to nedenstående dokumenter kan du læse om gode råd som flygtning i Danmark - også her på dansk og ukrainsk:


Dansk Handicap Forbund - Her kan du læse om Dansk Handicap Forbunds ukrainske arbejde på deres egen hjemmeside (åbner i nyt vindue)

 

Diabetesforeningen

Diabetesforeningens logo

Lægger du hus til en ukrainsk flygtning?
Diabetesforeningen har været ude med en statement til folk, der lægger hus til en flygtning fra Ukraine med behov for diabetesbehandling. Deres rådgivere står klar til at svare på alverdens spørgsmål, såsom:

  • Hvor kan du få hjælp, hvis du huser en ukrainsk flygtning?
  • Hvor får du hjælp, hvis der opstår akut behov for insulin eller anden behandling?

Diabetesforeningens chef for Forskning og viden, Tanja Thybo, fortæller, at de allerede har fået de første opkald fra danskere, som har flygtninge boende fra Ukraine.

Samtidig er Diabetesforeningen i dialog med behandlingssteder, som vil behandle personer med akut behov, indtil en særlov vedtages.

Diabetesforeningen - Du kan læse hele deres statement her (åbner i nyt vindue)

Diabetesforeningen - Her kan du kontakte Diabetesrådgiverne (åbner i nyt vindue) 

 

Epilepsiforeningen

Logo for Epilepsiforeningen

Epilepsiforeningen er senere på måneden indkaldt til møde af IBE (den internationale sammenslutning af epilepsiforeninger) og ILAE (den internationale sammenslutning af epilepsibehandlere) for at drøfte status på situationen i Ukraine. Her skal de dele idéer og erfaringer med, hvordan man bedst og mest effektivt sikrer stabile forsyninger af medicin, og hvordan det når ud til de ramte.

Samtidig har de kontaktet de danske sundhedsmyndigheder og LIF (Lægemiddelindustriforeningen) og opfordret dem til at inddrage en specifik henvendelse fra Det Ukrainske Epilepsi Selskab i deres eksisterende arbejde. 

Du kan læse mere om Epilepsiforeningens initiativer på deres egen hjemmeside her: 

Epilepsiforeningen - 'Medlemmerne af Epilepsiforeningen reagerer på krigen i Ukraine' (åbner i nyt vindue)

 

Lev - Livet med udviklingshandicap

Logo for Lev - Livet med udviklinkgshandicap

Hos Lev er har de fået flere henvendelser om, hvordan man kan hjælpe mennesker med udviklingshandicap i Ukraine.

Med overskriften ’Hjælp Ukraine’ er de kommet med et officielt statement. Og sammen med Inclusion Europe har de fået kontakt til deres ukrainske søsterorganisation og givet følgere/medlemmer mulighed for at støtte den organisation, så de bedre kan hjælpe mennesker med udviklingshandicap i Ukraine. 

Det kan du læse meget mere om på deres egen hjemmeside herunder:

LEV - 'Hjælp Ukraine' (åbner i nyt vindue)

LEV - 'Krig i Ukraine: Beskyt mennesker med udviklingshandicap og deres familier' (åbner i nyt vindue)

 

Muskelsvindfonden

Muskelsvindfondens logo

Muskelsvindfonden har kontakt til et par ukrainske handicapbevægelser, da de forsøger at organisere transport af ukrainere med handicap, så de kan komme til Danmark.

De har samtidig et konkret projekt/tiltag, som du kan læse om nedenunder:

Musholm tilbyder: Overnatning til mennesker med muskelsvind, som har omfattende behov for hjælp

Musholm har faciliteter til flygtninge med muskelsvind, som har omfattende handicap, og derfor tilbyder vi denne gruppe flygtninge hjælp. Det er umiddelbart Udlændingestyrelsen og KL, som står for at finde egnede steder til alle flygtninge, og da der er risiko for, at flygtninge har traumer, ønsker vi, at mindst en af de to instanser er inde over. Vi har ikke personale, som kan håndtere ”traumer”.  

Kontaktperson(er): Gitte Dreier på e-mail: gitte@muskelsvindfonden.dk og Suzanne Skærbæk på e-mail: susk@muskelsvindfonden.dk (samt til dels Henrik Ib Jørgensen på e-mail: hib@muskelsvindfonden.dk)

 

Scleroseforeningen

Scleroseforeningen - skarpere logo

 

Scleroseforeningen har d. 11. marts doneret 100.000 kr. til EMPS (European Multiole Sclerosis Platform), der er den europæiske sammenslutning af scleroseforeninger. EMPS bestemmer, hvad pengene går til, men det bliver fortrinsvis til opsporing og hjælp med at få behandling for ukrainske sclerosepatienter i de lande, hvor flest flygter til.

Herunder har Scleroseforeningen lavet et engelsk site på deres hjemmeside, hvor vi gør opmærksom på, at man som ukrainsk sclerosepatient i Danmark kan henvende sig direkte til deres sekretariat og til Sclerosehospitalerne med henblik på at få hjælp. 

Du kan læse Scleroseforeningens statement til ukrainske sclerosepatienter i linket herunder:

Scleroseforeningen - 'For Ukranian refugees with MS arriving in Denmark' (engelsk) (åbner i nyt vindue)

 

Obs! Ved spørgsmål til de forskellige initiativer henviser vi til den konkrete medlemsorganisation. Du finder en oversigt over alle DH's medlemsorganisationer her.

Kontakt

Tanya Petersen i Handicaporganisationernes Hus

Tanya Root Miguel Petersen

Kommunikationskonsulent: Hjemmesideansvarlig
92 15 24 19