Høringssvar

Høringssvar over udkast til ændring af STU-loven

Danske Handicaporganisationer (DH) er en del af STU-Alliancen og bakker op om Alliancens fælles hørings-svar. DH har desuden følgende bemærkninger til udkastet til ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Nogle unge mennesker har et handicap, der betyder, at den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU’en er den eneste mulighed for at få en uddannelse efter grundskolen. Derfor er det helt afgørende for DH, at denne gruppe unge får mulighed for at gå på en uddannelse, der matcher den unges ønsker, udfordringer og behov og som udvikler de unges kompetencer, så de får de bedste forudsætninger for et så godt og selvstændigt liv, som overhovedet muligt. 

Det er derfor helt afgørende, at de unge (og dennes pårørende) kan få et overblik over uddannelsesmulighederne, at de unge har indflydelse på eget uddannelsesvalg og at de får et uddannelsestilbud af høj kvalitet.

Det finder vi en anerkendelse af i den politiske aftale, der ligger til grund for dette lovforslag, hvilket for DH er meget positivt. 

Indledningsvist vil vi derfor også understrege, at vi er meget ærgerlige over de knaster i lovforslaget, der vil spænde ben de gode intentioner om de unges uddannelsesvalg, jf. punkt 10 nedenfor. Det er meget vigtigt for DH, at der rettes op på dette.

Læs hele høringssvaret i boksen til højre