Portræt af Lars Ahlburg fra DDL

Vi har lært af Uganda

”Vi skal ikke kun være orienteret mod os selv” - Lars Ahlburg, formand for Danske Døves Landsforbund

Noget af det allerbedste ved at engagere sig internationalt er, at vi lærer af hinanden, understreger formanden for Danske Døves Landsforbund (DDL), Lars Ahlburg.

Da dansk tegnsprog for nogle år siden blev anerkendt herhjemme, skete det netop på basis på Danske Døves Landsforbunds arbejde i Uganda. Det samme gælder et stort arbejde med at udarbejde en tegnsprogs-ordbog i Danmark.

”De erfaringer, vi har fået gennem det internationale arbejde med tegnsprog og ordbøger, har gjort det muligt at få anerkendt dansk tegnsprog og vores ordbogsarbejde her i Danmark,” siger Lars Ahlburg.

”Det er et godt eksempel på, hvad vi konkret får ud af vores internationale arbejde og engagement,” siger han.

”Det er jo ikke kun os, der giver viden videre. Det er gensidigt, ” siger Lars Ahlburg, som er glad for, at DDL gennem det internationale arbejde åbner sig for den omkringliggende verden.

 


Artiklen er skrevet på baggrund af interviews, som Great Minority står bag, og efterfølgende journalistisk bearbejdet af Selnæs Kommunikation.

Kasper Bergmann i dialog med en kollega i Ghana

"Som døv ved man præcis, hvad andre døve oplever af frustrationer" - Kasper Bergmann, leder af Danske Døves Landsforbunds internationale arbejde

To smilende mennesker står skulder ved skulder i t-shirts med verdensmål og handicap trykt på

Det personlige og foreningsmæssige engagement er bærende for handicapbevægelsens udviklingssamarbejde. I DH's kampagne #StærkereSammeniVerden sætter 12 ildsjæle fra seks foreninger ord på arbejdet med at forbedre vilkårene for mennesker med handicap i udviklingslandene. Det gør både en kæmpe forskel for mennesker med handicap ude i verden, og giver samtidig enormt meget igen til de mennesker og foreninger, der er engageret. Det viser de her ildsjæle med al tydelighed. Find alle de inspirerende historier fra handicapbevægelsens internationale ildsjæle her.