Søg
Jakob ses her i en skov, hvor han smiler til kameraet

Efter to år endte Jakob med selv at måtte betale for at komme på Vejlefjord, hvor eksperterne fandt ud af, hvad der var galt med ham.

En specialeplan havde hjulpet Jakob

Kommunen sagde nej til at sende Jakob Schjermer til et specialiseret tilbud udenfor kommunen. Det gør, at han i dag fortsat har mén efter bilulykken og sin hjerneskade.

Jakob Schjermer kæmper i dag med at genvinde sine funktioner efter at have været ude for en bilulykke. Efter ulykken havde sundhedsfolk svært ved at finde ud af, hvad der var galt med Jakob.

Læger, fysioterapeuter og andre sundhedsfaglige folk anbefalede, at han kom på Veljefjord Rehabiliteringscenter. Det ville kommunen ikke. Kommunen ville give ham et tilbud inden for kommunen (Ikast-Brande). Efter to år endte Jakob med selv at måtte betale for at komme på Vejlefjord, hvor eksperterne fandt ud af, hvad der var galt med ham. 

Det lange forløb har betydet, at Jakobs familie var under et hårdt pres, at Jakob gik ned med en depression, og at hans genoptræning er gået alt for langsomt. Fx må han i dag tage medicin på grund af problemer med sin blære, fordi der gik for lang tid, inden han fik den rette hjælp.

I dag er han i gang med en uddannelse som ingeniør, men har stadig en méngrad på ti procent og har fx meget hovedpine.

Økonomien har været styrende, og kommunen har derfor ikke tilbudt ham det rette specialiserede tilbud uden for kommunen.

I januar 2021 talte Jakob med Politiken om sine oplevelser efter bilulykken og kampen for at få den rigtige hjælpe.

Du kan læse interviewet med ham her (bag betalingsmur).