Søg
Diabetesforeningen

Sammen hjemmefra

Diabetesforeningen

Coronasituationen har betydet et utal af udskudte og flere aflyste kurser, motivationshold, motionshold, mentorforløb og andre sociale arrangementer for rigtig mange mennesker med kronisk sygdom og diabetes. Mange tilhører den særlige risikogruppe og har måtte tage ekstra forholdsregler for at værne om sit helbred som har resulteret i isolation eller tilbagetrækning fra gode faste rutiner og lokale fællesskaber.

Covid-19 har sat usete begrænsninger for rigtig mange frivillige ildsjæle og flere mennesker med kronisk sygdoms liv og har i særdeleshed begrænset det at kunne være sammen og dele gode erfaringer og stunder. Både med nye eller velkendte ansigter der ved hvordan det er at leve med en kronisk sygdom som diabetes og de følgesygdomme der kan være forbundet med det.

Men trods corona bliver der nu alligevel åbnet op for, at man kan mødes og udveksle erfaringer med andre ligesindede i mindre grupper – online vel at mærke. Hver gruppe vil have tilknyttet en aktivitetsansvarlig der vil hjælpe med at få alle interesserede med ombord og sørge for en tryg og god stemning.

Helt lavpraktisk vil det sige, at personer – uanset diabetestype og teknisk snilde – kan sidde hjemme i stuerne, logge på platformen Microsoft Teams og få sig en snak om deres diabetes, dele gode erfaringer, lufte eventuelle bekymringer, spille et spil, dyrke yoga eller noget helt femte. Andre gange kan der inviteres en diætist, psykolog eller andet fagpersonale til at holde oplæg. Faktisk er det kun fantasien der sætter grænser.

I ”Sammen Hjemmefra” skaber vi et sted, hvor man får mulighed for at danne nye – eller opretholde – netværk med andre ligesindede uhindrede af geografiske afstande og restriktioner. 

På den måde er man aldrig alene med sin diabetes vi er derimod sammen om den.