Søg
Osteoporose

Omsorgsopkald

Osteoporoseforeningen

Mindst 4.000 medlemmer af Osteoporoseforeningen risikerer at føle sig særligt ensomme under coronakrisen. En del af dem er nemlig ældre, holder sig isoleret og har ikke opgivet elektroniske kontaktoplysninger - de går dermed glip af relevant information fra foreningen. Disse medlemmer bliver nu ringet op af Karen Haaning og Kirstine Viuf, to projektmedarbejdere, som er ansat på projektet "Omsorgsopkald til medlemmer af Osteoporoseforeningen". 

Omsorgsopkaldene skal minde medlemmerne om, at de ikke er alene trods restriktioner, isolation og begrænsninger - det kan nemlig sagtens lade sig gøre at være sammen med andre, også via en telefonsamtale.

Karen og Kirstine ringer først og fremmest til medlemmerne for at høre, hvordan det går i en hverdag med coronavirus og begrænsninger. For det andet spørger de om flere kontaktoplysninger, så hver enkelt medlem fremover kan modtage relevant læsestof og anden information om fx arrangementer og fælles aktiviteter, når en mere almindelig hverdag vender tilbage.