Søg
Nyhed

Sæt samarbejde og tillid i centrum på handicapområdet

Sammen med KL inviterer DH til konference om borgerinddragelse på handicapområdet d. 11. januar 2021.

DH logo

Kun godt halvdelen af mennesker med handicap oplever, at de får den hjælp, de har behov for. Det viser tal fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) fra 2017. Samtidig viser Social- og Indenrigsministeriets seneste Socialpolitiske Redegørelse, at kommunerne hjælper stadigt flere mennesker med handicap, samtidig med at de oplever pressede budgetter.

Det er på den baggrund, at KL og Danske Handicaporganisationer sammen arrangerer en konference om borgerinddragelse på handicapområdet den 11. januar. Her stiller vi spørgsmålene:

  • Kan en styrket borgerinddragelse bane vejen for, at flere mennesker med handicap oplever, at de får den hjælp, de har behov for?
  • Er det muligt at styrke samarbejdet med mennesker med handicap om sagsbehandlingen og den leverede hjælp i en tid med knappe økonomiske ressourcer?
  • Hvad skal der til for at styrke tilliden mellem mennesker med handicap og kommunen?
  • Hvilke løsninger er allerede afprøvet, og hvad viser resultaterne?

 Sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Tilmelding og det endelige program offentliggøres efter sommerferien.

Målgruppe

Kommunale og nationale politikere, kommunale medarbejdere på handicapområdet, interesseorganisationer og mennesker med handicap inde på livet.

Tid og sted

Konferencen afholdes mandag den 11. januar 2021 kl. 10.00-16.00 på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg.