Nyhed

Nye corona-regler for handicapparkeringskort

Handicapparkeringskort med udløbsdato under coronakrisen får forlænget gyldigheden, lyder det i dag fra Transportministeriet.

Parkeringspladsen foran Handicaporganisationernes Hus

Parkeringspladsen foran Handicaporganisationernes Hus.

Flere mennesker med et handicapparkeringskort er nervøse for at stå uden et gyldigt handicapparkeringskort, fordi deres kort snart udløber eller er udløbet. Coronakrisen gør det svært for mange at få en lægeerklæring til fornyelse af deres parkeringskort.

DH har været i dialog med Transportministeriet, og der er i dag kommet en løsning:

Gyldigheden på handicapparkeringskort med udløbsdato fra 15. marts til 30. juni 2020 vil fortsat være gyldige i denne periode. Det betyder, at private og offentlige parkeringsvagter ikke kan pålægge afgifter på disse handicapparkeringskort, der i princippet er udløbet.

Du kan læse udmeldingen på ministeriets hjemmeside her.

I DH's Brugerservice bliver ansøgningerne om parkeringskort fortsat behandlet. Du kan derfor stadig søge om et handicapparkeringskort eller fornyelse af et parkeringskort, hvis du har en lægeerklæring. 

Fra Brugerservice har modtaget din ansøgning skal du pt. forvente en ekspeditionstid på fire uger. Derudover kommer forsendelsestiden med PostNord samt leveringstid fra vores leverandør. 

Hvis du søger på baggrund af en bilbevilling eller medlemskab af den individuelle handicapkørsel, så kan du fortsat søge.