Søg
Nyhed, Pressemeddelelse

Anders Langballe bliver ny kommunikationschef i DH

DH har ansat Anders Langballe som ny kommunikationschef. Han har i mange år haft ansvaret for TV 2’s politiske dækning, men blev i november 2018 ramt en blodprop i hjernen.

Anders Langballe tiltræder i starten af marts og glæder sig til at komme i gang med at bruge sine evner inden for handicapområdet. Foto: Anette Sønderby

Pressemeddelelse fra Danske Handicaporganisationer (DH)

Danske Handicaporganisationer (DH) har ansat tidligere politisk redaktør på TV 2 Anders Langballe som ny kommunikationschef.

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), udtaler:

”DH er et markant talerør for handicapbevægelsen, og vi er godt i gang med at få samfundet til at engagere sig i os med handicap. Anders Langballe vil styrke vores arbejde med sine evner inden for politisk kommunikation og gøre DH’s stemme endnu tydeligere.”

DH er det fælles talerør for 35 handicaporganisationer og repræsenterer 340.000 mennesker med alle typer handicap. Synlige og usynlige – fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.

Katrine Mandrup Tang, direktør i Danske Handicaporganisationer (DH), er ikke i tvivl om, at Anders Langballe kan være med til at skabe endnu mere fokus på deres interesser:

”Anders Langballe er en stor kapacitet inden for politisk journalistik og et scoop for handicapbevægelsen. Handicapområdet fortjener endnu mere synlighed i pressen og i den førte politik. Jeg ser frem til at få Anders med ombord.”

Han har i mange år haft ansvaret for TV 2’s politiske dækning, men blev i november 2018 ramt en blodprop i hjernen. Nu brænder han for at komme i gang med at bruge sine evner inden for handicapområdet.

Anders Langballe, ny kommunikationschef i Danske Handicaporganisationer (DH), udtaler:

”Jeg glæder mig til at blive en del af holdet hos DH. Mit ønske er at bidrage med min faglighed efter mange år som politisk journalist tilsat nogle af mine erfaringer fra de sidste 15 måneder, hvor jeg selv har været ramt af sygdom. Turen gennem sundhedssystemet med professionel genoptræning har gjort et dybt indtryk på mig. Jeg vil tage det med videre til gavn for de mange mennesker med handicap og deres pårørende.”

Anders Langballe tiltræder i starten af marts.

Anders Langballe

  • Politisk redaktør på TV 2 (2011-2020) samt medlem af nyhedsledelsen på TV 2 og News.
  • Politisk reporter på TV 2 (2009-2011)
  • Politisk reporter på Jyllands-Posten (2006-2009)
  • Uddannet journalist på Danmarks Journalisthøjskole (2004)
  • Født i 1976.
...

 

Kontakt

Sigurd Jørgensen i Handicaporganisationernes Hus

Sigurd Jørgensen

Kommunikationschef
92 15 00 88