Aktivér ingeniørstuderende til at udvikle inkluderende teknologi
m s
Hastighed:
Oplever du konkrete udfordringer med tilgængelighed i din hverdag? Og kunne du tænke dig at aktivere ingeniørstuderende fra Danmarks Tekniske Universitet til at udvikle fremtidens inkluderende teknologi?
![DTU Skylab](/files/styles/landscape_thin_01/public/media/image/Skylab.jpg?h=b47a2f64&itok=CRSDUwA4)
DTU Skylab vil gerne høre om dine udfordringer med tilgængelighed. Formålet er at matche dine udfordringer med de ingeniørstuderende arbejde med at udvikle nytænkende løsninger.
Universitetets innovations- og iværksættermiljø DTU Skylab vil gerne invitere dig med i projektet "Teknologi for Alle".
Hvis du vil være med i projektet skal du sende en mail med følgende oplysninger:
- én eller flere tilgængelighedsudfordringer, som du vil udfordre unge ingeniører til at udvikle en løsning på,
- dine kontaktoplysninger, dvs. navn, e-mail og telefon, så DTU kan følge op ift. et muligt videre samarbejde, og
- evt. en udløbsdato, hvis relevansen af udfordringen udløber på et tidspunkt.
Send ovenstående til Dagny Valgeirsdottir (dagnva@dtu.dk) eller Line Nykjær Johansen (linejo@dtu.dk).