Vi strikker mennesker med synshandicap sammen i Nord og Syd

Vi ønsker at engagere Dansk Blindesamfunds medlemmer i strikkeklubber, hvor de kan mødes og strikke sammen til fordel for RUB. En dansk strikkedesigner sendes på studietur til Rwanda, sammen med en frivillig, og her får de et indblik i udfordringer for mennesker med synshandicap, men også inspiration til et design af små håndværksprojekter og en stor strik-collage. Tanken er at mange mennesker med synshandicap skal bidrage ved at strikke en lille del, som skal blive en del af den større collage. Designeren indtænker at vores partnere i Syd også kan deltage ved at bidrage med dele til collagen og deltage i klubberne på zoom. Strikkecollagen og de mindre håndværksprojekter udstilles på Roskilde festivallen, Kulturmødet på Mors, Hjallerup marked eller folkemødet på Bornholm. Strikkecollagen og de mindre håndværksprojekter sættes til salg, og indkomsten går til projektet i Rwanda. En podcast om hele processen færdigproduceres med brug af lydoptagelser fra Rwanda.
Organisation(er)
Dansk Blindesamfund
Land
Rwanda
Periode
-
Projekttype
PRO: Oplysningsindsats
Total bevilling
193.832DKK