Samling for forbedret adgang til tegnsprog i Guatemala

Dette er DDL’s første projekt i Guatemala i samarbejde med nye partnere: 4 lokale døveorganisationer med den største og stærkeste organisation (ASORGUA) som den primære partner. Fokus er på at etablere et nationalt døveforbund, som kan samle døveorganisationerne i et forbund og tale døves sag med en samlet stemme. Opstartsprojektet bygger på 3 søljer: 1. Kapacitetsopbygning af døve ledere og døvesamfundet, så de bliver bedre i stand til at lede deres organisationer og døve får mere viden om deres rettigheder. 2. Indenfor fortalerarbejdet, er målet at få påvirket den igangværende revision af tegnsprogsloven, så den dækker mere bredt. Derudover arbejdes der på at øge kendskabet til og udrydde fordomme om døve i det guatemalanske samfund. Der søges også at skabe en fælles forståelse blandt nøgleaktørerne hvordan man bedst muligt arbejder med inklusion i uddannelsessystemet for døve. 3. Der lægges nogle byggesten som skal forbedre døves adgang til tegnsprog og professionel tegnsprogstolkning i Guatemala, bl.a. i samarbejdet med University of San Carlos. Dette sker blandt andet ved at undervise 15 døve tegnsprogsinstruktører og 15 tegnsprogstolke.
Organisation(er)
Danske Døves Landsforbund
Land
Guatemala
Periode
-
Projekttype
B1: Mindre udviklingsprojekt
Total bevilling
713.331DKK