Portræt af Susanne Olsen og Buster Norsk fra Dansk Handicap Forbund

Nu er de fleste stolte

”De frivillige ved, hvor skoen trykker” - Susanne Olsen, landsformand for Dansk Handicap Forbund

I begyndelsen havde mange lidt svært ved at se, hvorfor Dansk Handicap Forbund skulle lave projekter uden for Danmarks grænser. ”Hvorfor dog det? Vi har vel nok at kæmpe med herhjemme”, lød det fra kritikerne.

I dag er kritikken af det internationale engagement næsten forstummet. De fleste medlemmer er stolte af det internationale arbejde, lyder det fra Dansk Handicap Forbunds landsformand Susanne Olsen.

Det er medlemmerne, som driver ulandssamarbejdet i DHF. ”Vi har selvfølgelig nogle ansatte, men vores ulandssekretariat består også af frivillige, som selv har en funktionsnedsættelse. De ved, hvor skoen trykker. Derfor er det dem, der skal ud i verden og tale i øjenhøjde med deres ligemænd,” forklarer Susanne Olsen og tilføjer, at de frivillige er meget engagerede og brænder for sagen.

Og det er heldigt. For uden frivillige – ingen projekter, understreger hun. ”Vi har mange projekter og er på flere kontinenter, så vi har brug for alle de kræfter, vi overhovedet kan få, så vi kan være med til at gøre en forskel”.

Vi har en forpligtelse til at samarbejde

I Danmark har handicapbevægelsen gennem årene skabt mange gode resultater herhjemme:

”Det forpligter. Derfor mener jeg, at vi skal samarbejde med mennesker med handicap i lande uden for landets grænser, hvor vi kan gøre en forskel,” siger Susanne Olsen.  

I begyndelsen forventede DHF, at det handlede om at skaffe for eksempel hjælpemidler. ”Men så viser det sig, at de også har brug for at kunne tale deres egen sag. Derfor handler arbejdet ofte om at opbygge og drive en organisation, som kan få indflydelse i samfundet,” siger Susanne Olsen.

”Vores samarbejdspartnere er ofte meget opmærksomme på både retssikkerhed og handicapkonvention, som de bruger mere i deres politisk arbejde, end vi gør. Det smiler vi tit af – for der kunne vi godt lære noget af dem i Dansk Handicap Forbund,” slutter landsformanden.

 


Artiklen er skrevet på baggrund af interviews, som Great Minority står bag, og efterfølgende journalistisk bearbejdet af Selnæs Kommunikation.

Buster Norsk sammen med kollegaer fra Dansk Handicap Forbund og partnere i Ghana

”Min første rejse i kørestol var en kæmpe øjenåbner” - Buster Norsk, frivillig i DHF’s ulandsarbejde

To smilende mennesker står skulder ved skulder i t-shirts med verdensmål og handicap trykt på

Det personlige og foreningsmæssige engagement er bærende for handicapbevægelsens udviklingssamarbejde. I DH's kampagne #StærkereSammeniVerden sætter 12 ildsjæle fra seks foreninger ord på arbejdet med at forbedre vilkårene for mennesker med handicap i udviklingslandene. Det gør både en kæmpe forskel for mennesker med handicap ude i verden, og giver samtidig enormt meget igen til de mennesker og foreninger, der er engageret. Det viser de her ildsjæle med al tydelighed. Find alle de inspirerende historier fra handicapbevægelsens internationale ildsjæle her.