Udviklingsministeren på besøg
Vær med, når ministeren møder handicaporganisationerne til en dag i udviklingssamarbejdets tegn.
Vi formidler alle de gode resultater og erfaringer, som vi og vores mange sydpartnere har fra udviklingssamarbejdet, og så glæder vi os til at høre ministerens budskaber til os. Ministeren er med kl. 10:00 til 11:00.
Thorkild Olesen og Sif Holst byder ministeren velkommen.
Vi indleder med en inklusionsaktivitet, der sætter fokus på de barrierer mennesker med handicap møder i det Globale Syd, og understreger vigtigheden af Handicappuljens projekter.
Derefter følger en tale, hvor vi viser nogle af alle de spændende resultater, som de danske handicaporganisationer og deres Sydpartnere opnår gennem deres projekter. Det vil spænde vidt fra bygningsstandarder til inkluderende uddannelse.
Talerne er:
- Ann-Katrine, Formand, Dansk Handicap Forbunds Ungdomskreds
- Ulla Trøjmer, Formand, Dansk Handicap Forbunds Globale udvalg
- Diana Stentoft, Næstformand, Dansk Blindesamfund, Generalsekretær for Verdens Blindeunion
- Thomas Arpe, Frivillig, CP Danmark
- Maja Friis Jensen, Frivillig, Sammenslutningen af Unge med Handicap
Vi håber, at I alle har lyst til at være med.
09:00 - 10:00 | Arrangementet åbnes med forfriskninger og udstillinger fra det internationale arbejde |
10:00 - 10:10 | Thorkild Olesen og Sif Holst byder udviklingsminister Flemming Møller Mortensen velkommen |
10:10 - 10:20 | Inklusionsaktivitet |
10:20 - 10:45 | Tale fra medlemsorganisationerne |
10:45 - 10:55 | Bemærkninger fra Flemming Møller Mortensen og Thorkild Olesen |
11:00 - 11:30 | Afrunding |
Arrangementet er åbent for alle, og kræver ikke tilmelding. I må dog gerne indikere på mail til gw@handicap.dk, hvor mange I deltager, med henblik på forplejning.