![En frivillig ung kvinde fra Operation Dagsværk bærer smilende en bananklase gennem en plantage sammen med en ugandisk frivillig](/files/styles/landscape_thin_01/public/media/image/JW9A0404.jpg?h=4e4ef698&itok=X-yqYYve)
Operation Dagsværk sætter fokus på handicap
15.000 elever på ungdomsuddannelserne gav den 6. november 2019 én dag af deres uddannelse for at unge med handicap i Uganda kan få en.
Drop fordommene
I 2019 stillede Operation Dagsværk skarpt på unge med handicap i samarbejde med Danske Handicaporganisationer og Sammenslutningen af Unge Med Handicap.
Under slogannet "drop fordommene" førte Operation Dagsværk kampagne blandt elever på landets ungdomsuddannelser, for at oplyse om handicap og motivere eleverne til at deltage i kampagnen. På Dagsværkdagen onsdag den 6. november kunne virksomheder og private hyre en eller flere elever til at arbejde en enkelt dag, når eleverne skiftede deres almindelige skoledag ud med en arbejdsdag i en god sags tjeneste.
Mød de unge med handicap fra Uganda
Ugandas unge med handicap drømmer om et liv, som alle andre. Men det er svært. 90 procent af de omkring 2 mio. unge med handicap, gennemfører ikke en uddannelse. Nogle af dem, der har klaret sig godt, står frem som rollemodeller, og viser vejen for andre unge med handicap. Mød dem i podcast og videoer produceret af Operation Dagsværk:
- Sarah
-
- Miriam
-
![En ung kvinde med dværgvækst kigger direkte mod kameraet med et selvsikkert blik](/files/styles/common_02/public/media/image/JW9A1101.jpg?itok=x3zokMTV)
Racheal.
En podcast om dværgvækst.
![En ung kvinde med albinisme står på græsset foran sit hus](/files/styles/common_02/public/media/image/JW9A1439.jpg?itok=tw4GPITD)
Sarah og Peter.
En podcast om albinisme.
Operation Drop Fordommene
Hvad ville du sige, hvis du havde chancen for at snakke med nogle mennesker, du ikke normalt ville snakke med? Det satte Operation Dagsværk sig for at undersøge i Uganda. De satte seks unge i stævne. Tre med handicap og tre uden. Det kom der nogle stærke øjeblikke ud af:
- Del 1
-
- Del 2
-
- Del 3
-
ABC - Inklusion af unge med handicap i Uganda
Indtjeningen fra Dagsværkdagen 2019 går til et projekt i Uganda i perioden 2020-2022, der skal skabe inklusion for unge med handicap i Uganda.
- Operation Dagsværk fører hvert år en oplysningskampagne til fordel for et uddannelsesprojekt for unge et sted i verden.
- Kampagnen har til formål at oplyse og mobilisere eleverne på de danske ungdomsuddannelser og kulminerer i 2019 på Dagsværkdagen den 6. november.
- Her går tusindvis af elever ud og arbejder i deres lokalsamfund, og deres “Dagsværk”, altså deres løn, donerer de til projektet.
- I 2019 arbejdede eleverne til fordel for et projekt udført af Sammenslutningen af Unge Med Handicap og Danske Handicaporganisationer, som skal styrke vilkårene for unge med handicap i Uganda.