Handicappuljen
Handicappuljen støtter de danske handicaporganisationers internationale udviklingsengagement. Puljen er tilpasset handicaporganisationernes særlige vilkår for og erfaringer med rettighedsbaseret udviklingssamarbejde.
Typisk samarbejder de danske handicaporganisationer med organisationer og bevægelser i udviklingslandene, som repræsenterer mennesker med handicap. Udgangspunktet for samarbejdet er et fælles ønske om at realisere FN’s handicapkonvention og hermed et fuldt inkluderende samfund, hvor mennesker med handicap på lige fod med alle andre medborgere har retten til fuld og lige deltagelse.
Hvem kan søge?
Handicappuljen kan søges af danske handicaporganisationer samt af andre danske civilsamfundsorganisationer i samarbejde med en dansk handicaporganisation. Puljen kan ikke søges af enkeltpersoner, virksomheder eller organisationer fra andre lande.
Kom godt fra start
Gennemfør projektet
Kontakt
Handicappuljens rådgivere
Ønsker du rådgivning af Handicappuljens rådgivere, eller har du andre spørgsmål om det internationale samarbejde, kan du kontakte os på ais@handicap.dk