Søg
Lev - min ven

MINven

Lev

Efter forældrene er gået bort, får Søren på 42 år aldrig besøg på det bosted, hvor han bor på grund af sit udviklingshandicap. Han føler sig tit ensom, når han sidder foran sit tv.

Og Søren er langt fra alene – det skønnes, at hver 8. person med udviklingshandicap ikke har en eneste ven eller pårørende. Også mange, der har et netværk, føler sig ofte ensomme og længes efter en god ven.  

Derfor er Lev, Røde Kors og Socialpædagogerne gået sammen om projektet MINven, der skal skabe 1:1 venskabsrelationer mellem frivillige og mennesker med udviklingshandicap, fortrinsvis på bosteder. Vores fælles mission er, at Søren og andre i samme situation får relation til nye mennesker, som kan kaldes for MIN ven, og at de sammen får gode oplevelser, der giver glæde for begge parter.