Medlem af EØSU - Sif Holst

Hvem er Sif Holst?

Sif Holst er en 46-årig kvinde, som lever med Ehlers-Danlos syndrom. I mere end 20 år har hun været kørestolsbruger, og som næstformand i Danske Handicaporganisationer går hun oftest forrest som handicaprettighedsforkæmper. Hun har stærke analytiske og problemløsningsevner, dyb kendskab til handicapviden og en masse praktisk erfaring.

Gennem sit liv har hun oplevet diskrimination og mange barrierer, og derfor arbejder hun for at skabe forandring på individuelt, lokalt, nationalt og internationalt plan. Hun mener, at vi skal ændre opfattelsen af handicapområdet og se handicapproblemer som noget, der påvirker os alle. Hun er fortaler for at se mangfoldighedens styrker, og at værktøjer, såsom universelt design, kan gøre livet lettere for alle.

Interview med Sif

Hvorfor mener du, at EØSU er relevant?

"EØSU er civilsamfundets organisation i EU og en mulighed for at få indflydelse på europæisk politik. Og for mennesker med handicap er europæisk politik meget vigtig. Der træffes mange beslutninger i EU, der påvirker vores dagligdag, fx transportforordninger, men det er også en måde at få inspiration fra andre lande og kunne skubbe lidt til de ting, der kan virke fastlåst i Danmark og søge indflydelsen i EU og gennem menneskerettighedskonventionerne," fortæller Sif. 

"Og netop derfor er der en god sammenhæng mellem mine forskellige roller, hvor jeg på både nationalt, nordisk, europæisk og forhåbentligt snart internationalt plan kan tale mennesker med handicaps sag," fortsætter hun.

Sifs særlige interesser i EØSU

EØSU består af seks sektioner (ECO, INT, TEN, SOC, NAT, REX og CCMI), og med et særligt fokus på mennesker med handicap har hun arbejdet indenfor flere af sektionerne.

Én af sektionerne er SOC-sektionen, som løbende arbejder med arbejdsmarkeds-, forbruger- og andre sociale forhold. Det er her EU's nye handicapstrategi for de kommende 10 år er at finde. Sif har kommenteret på strategien og fortæller, hvilke konkrete tiltag, der fx er at finde i strategien:

"Den indeholder mange tiltag og har som gennemgående tråd, at EU skal leve op til FN’s Handicapkonvention. Af konkrete ting fra handicapstrategien kan nævnes et kommende handicapkort, og at EU-midler ikke længere vil kunne bruges til at understøtte institutionslignende boligforhold."

Hun fortæller samtidig, at hun har været i en arbejdsgruppe, der har set på EU’s kræftplan. Som hun fortæller:

"Kræftplanen har også fokus på mennesker med handicap. I en igangværende arbejdsgruppe ser vi på, hvilke erfaringer vi bør drage i forhold til pandemien, og her har jeg fokus på, hvordan pandemien har påvirket mennesker med handicap."

En anden sektion, Sif har præget, er TEN-sektionen. TEN-sektionen arbejder med transport- og energiområdet, og her mener Sif også, at det er vigtigt, at mennesker med handicap huskes:

"Tilgængeligheden ved fly-, tog- og busrejser er ikke den bedste, og her kan EU virkeligt være med til at skubbe på med positive ændringer – også i Danmark," fortæller hun.

Indenfor TEN-sektionen sidder hun med i to igangværende arbejdsgrupper. Den ene ser på fremtidig byggekultur (New European Bauhaus), og den anden ser på, hvordan vi kan bevæge os rundt i fremtidens byer. Hun fortæller fx, at luftfartsordningen, der sikrer mennesker med handicap mulighed for at flyve, snart skal fornyes.

Sif har tidligere siddet i INT-sektionen, som arbejder med en lang række politiske områder inden for industri, konkurrence, små og mellemstore virksomheder (SMV'er), socialøkonomiske virksomheder, den digitale økonomi og det digitale samfund. Det er her European Accessibility Act blev behandlet.

Under INT-sektionen har hun bl.a. siddet i en arbejdsgruppe, der har set på bedre muligheder for socialøkonomiske virksomheder. Som hun forklarer, samarbejder sektionerne, så hvis der er arbejdsgrupper under INT-sektionen, der arbejder med sociale forhold, er det ofte mulighed for SOC-sektionsmedlemmer at komme med i disse.

Den sidste sektion, Sif sidder i, er REX-sektionen. Her arbejdes med det, der er uden for EU – inklusiv FN-systemet og EU's samarbejde med og støtte til det Globale Syd.

Men Sifs arbejde i EØSU stopper ikke i sektionerne. Som hun afslutningsvis fortæller:

"Udover sektionerne sidder jeg også i det faste udvalg, der arbejder med handicap og som løbende gennemfører høringer og studiebesøg. Og så sidder jeg i det faste udvalg der arbejder med ligestilling i EØSU."

Hvad/Hvem er Danske Handicaporganisationer, og hvordan bruger de EØSU?

Danske Handicaporganisationer arbejder ud fra visionen om et samfund, hvor mennesker med handicap kan bidrage, deltage og være en del af fællesskabet. Danske Handicaporganisationer er en paraplyorganisation, bestående af 35 medlemsorganisationer, som bl.a. tæller Dansk Blindesamfund, Diabetes Foreningen, SIND og Astma-Allergi Danmark. Danske Handicaporganisationer har over 340.000 medlemmer. Danske Handicaporganisationer er bredt repræsenteret med 97 lokale afdelinger fordelt på hele Danmark.

Danske Handicaporganisationer arbejder for sikring af bedre vilkår for handicappet både national og internationalt og bruger på den måde EØSU til at arbejde for bedre vilkår på europæiske niveau, såvel som at sikre de danske medlemmer. Danske Handicaporganisationer fokuserer og bruger i høj grad EØSU på områder som socialpolitik, beskæftigelsespolitik og tilgængelighed.