Søg

Koalitioner og alliancer

DHF og Uganda National Action on Physical Disability (UNAPD) har siden oktober 2018 arbejdet sammen om projektet ”Building Strategic Alliances for Disability Rights in Uganda” (HP141 171). Gennem projektet har UNAPD taget initiativ til dannelsen af tre civilsamfundskoalitioner omkring tre centrale emner for den ugandiske handicapbevægelse: Indkomstskabelse for mennesker med handicap, Fysisk tilgængelighed og Handicapidræt. Koalitionerne samler relevante organisationer fra handicapbevægelsen, civilsamfundsorganisationer og har også inddraget nogle offentlige myndigheder. Målet er samlet at påvirke politikker og budgetter hos relevante myndigheds- og civilsamfundsprogrammer i en inkluderende retning. Lobbyarbejdet følges med støtte til græsrodsaktiviteter i handicaporganisationerne for at skabe opbakning blandt medlemmer samt erfaringer til dokumentation af forslag. Projektet er nyskabende i Uganda i sin tilgang til samarbejde og partnerskab i interessevaretagelsen. Der er opnået gode fremskridt i viden, samarbejde og kontakt med beslutningstagere, men der kræves mere tid for at skabe varige resultater på jorden. Derfor foreslås nu en fase II af projektet.
Organisation(er)
Dansk Handicap Forbund
Land
Uganda
Periode
-
Projekttype
B2: Mellemstort udviklingsprojekt
Total bevilling
4.358.130DKK