Søg
placeholder_01

Digital information og rådgivning

Gigtforeningen og Psoriasisforeningen

COVID-19 har været særlig hård ved mennesker med psoriasis og gigt. Usikkerheden og angsten for at blive smittet har været gennemgående – og har betydet, at mange har isoleret sig, har været bange for at gå på arbejde, holdt sig tilbage fra at se venner eller familie – eller slet ikke har kunnet passe træning og sociale aktiviteter.

Foreningernes telefonrådgivning bliver overbelastet af spørgsmål, der også drejer sig om de psykologiske følger af nedlukningen. Caféer og samlingspunkter, hvor mennesker med gigt eller psoriasis mødes, er lukkede. Foredrag og arrangementer er enten udskudt eller helt aflyst, så fællesskabet og mødet med ligesindede, hvor ord ofte er overflødige, er med et helt væk. 

Derfor skal vi skabe en hverdag med stærke fællesskaber på en ny måde. Gigtforeningens og Psoriasisforeningens fælles projekt har tre hovedoverskrifter:

Under overskriften Højaktuelle emner, tilbyder vi en række liveevents med en lang række eksperter. Hvordan er det at tilhøre en risikogruppe under COVID-19? Hvordan får du bevægelse ind i din hverdag? Hvordan navigerer du bedst, når du er multisyg og har flere kroniske sygdomme. 

Under overskriften Angst og kriser ser vi på, hvordan det er at være nydiagnosticeret, hvordan du tackler ensomhed og hvordan, det er at være pårørende. Arbejde i en COVID-19-tid klæder dig på til at tackle udfordringerne med at have en kronisk sygdom under COVID-19.