Oplægsholder står foran planche i Handicaporganisationernes Hus

Hvordan fremmer vi sammen inklusion i dansk udviklingssamarbejde?

Internationalt samarbejde
-

DH inviterer medlemsorganisationer med internationalt udviklingsengagement til en workshop om inklusion i internationalt udviklingssamarbejde.

Workshoppen finder sted i Handicaporganisationernes Hus, torsdag den 26. september 2019, og er en opfølgning på kursus i inklusion i internationalt udviklingssamarbejde, der fandt sted over to dage i juni i år.

På workshoppen bygger vi videre på kurset om inklusion i internationalt udviklingssamarbejde med fokus på at samles om en fælles, overordnet plan for, hvordan vi sammen og hver især kan omsætte inspiration fra kurset til handling, der kan skubbe primært danske aktører, som Udenrigsministeriet og de store danske civilsamfundsorganisationer, i en retning hvor mennesker med handicap tænkes med i udviklingssamarbejdet.

DH deler på workshoppen erfaringer fra aktiviteter, der har fundet sted, og de idéer og planer, som er undervejs, ligesom vi inviterer medlemsorganisationer, der ligeledes har erfaringer, ideer og planer om dialog med danske udviklingsaktører, til også at dele. Med afsæt heri diskuterer vi hvordan vi kan sikre en overordnet plan for fælles retning og koordination.

Bemærk:

  • Workshoppen foregår på engelsk, og faciliteres inklusionsspecialist Paulien Bruijn fra Light for the World i Holland.
  • Workshoppen henvender sig til personer tilknyttet handicaporganisationers internationale udviklingssamarbejde.

Tilmelding sker senest den 20.9 ved at sende navn, organisation og evt. særlige hensyn til kost, tolkning, hjælpemidler eller lignende til ilj@handicap.dk.

 

Information

Sted
Handicaporganisationernes Hus
Tidspunkt
26. september, kl. 9:00 - 14:30
Tilmelding
ilj@handicap.dk