Borgerrådgiveren gør mit handicap mindre

Ansæt en borgerrådgiver

En borgerrådgiver kan være med til at bygge bro mellem borger og kommune. Tænketanken Justitia har dokumenteret, at der er bedre retssikkerhed i kommuner med en borgerrådgiver

Baggrund

I 2020 omgjorde Ankestyrelsen 52 procent af klagesagerne på børnehandicapområdet og 42,4 procent af klagesagerne på voksenhandicapområdet landet over. 

Undersøgelser viser, at retssikkerheden også er dårlig blandt de sager, der ikke klages over.

En borgerrådgiver skaber bedre kvalitet i den kommunale sagsbehandling og øger borgerens retssikkerhed.

En undersøgelse fra Tænketanken Justitia fra 2020 viser, at kommuner med en borgerrådgiver gennemsnitligt har en lavere andel klager end en kommuner uden.

Det skyldes, at borgerrådgiveren, udover at hjælpe klagesager gennem systemet, arbejder proaktivt med at forbedre kommunens administration og sikre, at der ydes en god borgerservice med borgeren i centrum.

DH anbefaler

Borgerrådgiverens opgaver er bl.a. at

  • Rådgive og vejlede borgerne, så det bliver lettere at henvende sig til kommunen.
  • Hjælpe borgerne med at blive hørt i sager, hvor kommunens behandling af dem og deres sag ikke er god nok.
  • Hjælpe kommunen til at højne kvalitet i sagsbehandlingen og borgernes retssikkerhed. Herved kan det bidrage til at mindske antallet af klagesager.
  • Føre tilsyn med kommunens administration og medvirke til, at der ydes en god borgerservice, hvor borgeren er i centrum. Det omfatter bl.a., at kommunen lever op til de beslutninger om det kommunale serviceniveau, og at der arbejdes på at sikre en bedre kvalitet i den kommunale sagsbehandling.
  • Rådgive byrådet, direktionen og medarbejderne om sagsbehandlingen og komme med forslag til konkrete forbedringer.

Borgerrådgiveren kan ikke ændre en kommunal afgørelse og kan heller ikke behandle klager.

Borgerrådgiveren skal være uvildig

Tænketanken Justitias analyse fra oktober 2020 samler en række anbefalinger til, hvilke rammer en uvildig borgerrådgiver bør have. Disse inkluderer blandt andet:

  • Alle borgerrådgivere skal være formelt uafhængige af forvaltningen.
  • Borgerrådgiverne skal kunne give ikke-bindende udtalelser om resultatet af forvaltningens afgørelser som led i deres rådgivning af borgerne og deres tilsyn med forvaltningen.
  • Borgerrådgiverens rammer skal være offentligt tilgængelige.
  • Kommunerne skal sikre, at borgerrådgiverne besidder de relevante kompetencer for at hæve retssikkerhedsniveauet.
  • Kommunerne skal udbrede kendskabet til borgerrådgiverordningen, herunder ved at give lettilgængelige oplysninger til borgerne om ordningen, og hvordan borgerrådgiveren kan hjælpe.

Det er ikke lovpligtigt at have en borgerrådgiver. Det er en mulighed, som kommunen kan vælge at gøre brug af ud fra gældende lovgivning.

Det lovgivningsmæssige grundlag for borgerrådgiverfunktionen findes i Kommunestyrelsesloven:

§ 65 e. Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om oprettelse af en borgerrådgiverfunktion, der ikke henhører under de stående udvalgs eller økonomiudvalgets umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender. Lederen af borgerrådgiverfunktionen ansættes og afskediges af kommunalbestyrelsen.